facebook tracking

​ Udvikler 360° (DevOps) til Formpipe – ECM/ESDH

 Har du afsluttet en it-uddannelse (det kunne være datamatiker, bachelor i it-science, it-ingeniør men også andet) og har du ambitioner om at komme i gang med en karriere i krydsfeltet mellem udvikling og forretning?

Vi tror på, at du bliver en bedre udvikler når du er med til at specificere, teste og implementere den løsning, du udvikler og til sidst ser den fungere hos kunden. Så brænder du efter at komme ud og få hænderne på tasterne og gøre en forskel for dine kunder – så skal du til Formpipe!

Vi er
Formpipe er et softwarehus, der udvikler egne produkter – her vores ESDH-system Acadre til det offentlige Danmark samt kvalitetssikringssystemet Formpipe Kvalitetskontrol til Norden. Vi har den perfekte størrelse, synes vi selv. Vi er store nok til, at du har muligheder for at udvikle dig, og små nok til, at der er kort vej fra tanke til handling.

Du er
Du er gerne nyuddannet - med en hurtig opfattelsesevne og kreativ, så du kan se muligheder og løsninger. Du er teknologiinteresseret, og hvis du også er typen, der udvikler dine egne små side-projekter i fritiden, så er det endnu bedre, særligt hvis de kan understøtte arbejds- eller forretningsprocesser.

Du har et godt drive og en smule ydmyghed, så du kan være en teamplayer – både med kolleger i DK, Sverige og Ukraine samt kunder i DK.

Du vil
Du vil komme til at arbejde tæt sammen med resten af forretningsområdets arkitekter, udviklere, implementeringskonsulenter som alle vil hjælpe dig fremad, ligesom du selvfølgelig får tilknyttet din egen mentor. Uddannelse, kurser og certificeringer planlægger vi i tæt samarbejde med dig, så det giver mening for både dig, os og kunderne.

Du kommer med i vores igangværende transition mod agil udvikling og leverance (DevOps), hvor fokus er inddragelse, samarbejde og vidensdeling – internt og eksternt samt continuous integration og -delivery. Samtidig vil du blive involveret i løbende forbedring af kvaliteten af software, processer og værktøjer og dine input til vil være meget velkomne.

Du kommer til at arbejde sammen med og lære af de bedste udviklere og arkitekter, som er eksperter inden for udvikling af skalerbare multi-tier systemer, performance-optimering på SQL Server, webudvikling, C#, javascript, Office Online-integrationer m.m..

Dine opgaver
Som udvikler/DevOps-udvikler bliver dine første opgaver at implementere vores integrationer hos kunden, så du får føling med, hvad der er vigtigt for at få en integration til at spille optimalt. Når du har lært det, så får du ansvaret for at produktificere din egen kode.

Du får fingrene ned i hele livscyklussen af et stykke software:

  • Implementering i kundens miljø – enten on location hos kunden eller remote fra Formpipe
  • Konfiguration og test af Acadre-integrationer og 3. parts integrationer til Acadre
  • Udvikling af integrationer
  • Udarbejdelse af løsningsbeskrivelser og dokumentation
  • Kvalitetssikring (eksempelvis unittest, sparring og review af design og kode)
  • Dokumentation og en smule 3rd level support.
  • C#/.Net, CSS, Razor, javascript, PowerShell….
  • Windows Communication Foundation (WCF), Windows Workflow Foundation (WWF), Model-View-Controller (MVC) og Entity framework….
  • SOAP, REST, Odata…
  • Windows Server og SQL Server….

Teknologier, du vil arbejde med:

Hos os
..får du en spændende og varieret arbejdsdag med gode muligheder for øget ansvar, i takt med at du hele tiden bliver dygtigere.

Vi har en fri omgangstone og et rigtig godt sammenhold. Vi er en god blanding af personligheder, der dækker de mange facetter af softwareudvikling, men også at alle på en god og inspirerende måde kan bidrage med deres forskelligheder i det daglige arbejdsliv.

Vi vægter videreuddannelse højt – men endnu mere, at du selv har indflydelse på hvor du vil bevæge dig hen.

Vi tilbyder en god lønpakke med pension og sundhedsforsikring, vi har et tip-top fitnessrum i kælderen og så har vi en meget aktiv medarbejderforening og laver en masse forskellige ting sammen – der er fester, biografture og selvfølgelig fredagsbar.

Yderligere information
Hovedparten af vores kunder er offentlige danske virksomheder, så du skal kunne tale og skrive dansk. ”Foreign applicants, please note that you must be fluent in both written and oral Danish in order to be considered for this position”. Endvidere er vores off-shore partner engelsktalende, så derfor skal du beherske engelsk flydende i skrift og tale.  

For mere information om stillingen kontakt venligst afdelingsleder Thomas Hausgaard på Thomas.hausgaard@formpipe.com eller mobil 7220 8047

Apply for this job

Or, know someone who would be a perfect fit? Let them know!

Why work with us at Formpipe?

Confidence, pride, respect, teamwork and having fun at work are important elements within the Formpipe spirit.

Formpipe want to be an attractive workplace with a cohesive organization and well functioning quality assurance and managerial processes. Moreover, Formpipe seeks to be an attractive working place for skilled employees interested in with high quality projects that involve market leading and innovative products.

Quality, efficiency, profitability, trustworthiness and pride are also important guiding principles and values for the company culture at Formpipe.

Workplace & Culture

Our aim is to satisfy our customers in an effective and assisting way. If you can find this within your passion for IT, we would like you to become a part of one of our local organisations, where we offer a diverse, safe and enriching environment to enable your development, and ours as a company.

Your performance is the key factor in determining your opportunities within Formpipe. How you achieve is as important as what you achieve.

Already working at Formpipe - HQ?

Let’s recruit together and find your next colleague.

email
@formpipe.com
Teamtailor

Applicant tracking system by Teamtailor