Marketingchef med kommercielt mindset til Formpipe Software

Brænder du også for at skabe fremtidens digitale samfund med mennesket i centrum? Det gør vi! Vi søger en ny, stærk marketingchef, som kan være en drivende kraft i den videre udvikling...
Scroll to content

Brænder du også for at skabe fremtidens digitale samfund med mennesket i centrum? Det gør vi i Formpipe, og hver eneste dag gør vi os umage for at skabe de mest effektive, fremtidssikre og meningsfulde digitale løsninger til vores kunder. Vi er et softwarehus specialiseret i at skabe transparens og effektive arbejdsgange i komplekse, regelstyrede brancher, ikke mindst det offentlige. Vi er på en spændende rejse hvor vi i de seneste år har taget de første vigtige skridt til revitalisering af vores brand. Nu søger vi en ny, stærk marketingchef, som kan være en drivende kraft i den videre udvikling af vores samlede positionerings- og marketingsindsats. Lyder det som noget for dig?

Som marketingschef er du ansvarlig for udvikling, planlægning og eksekvering af en bred vifte af marketings- og kommunikationsopgaver. Du kommer  til at arbejde både strategisk, konceptuelt og”hands on” med marketing. Det er derfor vigtigt at du også kan favne de operationelle sider af marketing, og befinder dig godt i krydsfeltet mellem strategi og eksekvering.  

Du vil blive en del af et lille agilt marketingteam i Danmark, som arbejder tæt sammen om at udvikle, planlægge og eksekvere de indsatser, der skal understøtte Formpipe Danmarks indsats på det offentlige marked. Kontaktfladen ud mod organisationen er stor, og afdelingens opgaver spænder bredt – fra vigtige operationelle opgaver som kundecases, content produktion til alle digitale og analoge kanaler, videokampagner samt afvikling af events for flere hundrede deltagere, til udvikling af vores marketing setup gennem Data Driven Growth, Marketing Automation og strategisk positionering af vores brand. Derudover vil du blive del af et større internationalt marketingsamarbejde i Formpipe Group, hvor du får et tæt samarbejde med marketingkolleger i bl.a. Sverige og UK.

Dit ansvarsområde vil blandt andet omfatte:

• Udarbejdelse og eksekvering af nye marketingsstrategier, herunder blandt andet markedsresearch samt kunde- og konkurrentanalyse 
• Drive den eksterne kommunikationsindsats med at positionere Formpipe ved blandt andet at sikre at budskaber, materialer og platforme understøtter og udvikler Formpipes brand i den rigtige retning.  
• Ledelsesansvar for vores lille - og fantastiske – marketingteam 
• Sikre fortsat fremdrift i vores marketing automation indsats og skabe meningsfulde, salgsfremmende kunderejser på tværs af alle kanaler
• Udvikle initiativer, der skal sikre stærke og dybe relationer til vores eksisterende kunder samt opbygge gode relationer til potentielle kunder.

Din baggrund

Du har en mellemlang uddannelse inden for kommunikation/marketing og du har nogle års erfaring med marketing og kommunikation, meget gerne B2B. Du har strategisk og operationel erfaring med en bred vifte af marketing- og kommunikationsdiscipliner og så har du selvfølgelig erfarin med projektledelse af marketingprojekter. Det er en fordel, hvis du kender til digitalisering af den offentlige sektor i Danmark og har erfaring med salg af it-ydelser til det offentlige.

Vi ser gerne at du har:

• Erfaring med at skabe sammenhængende kunderejser og kvalificere leads på tværs af alle touch points, bl.a. via (e-mail) marketing automation
• Stærke sproglige egenskaber og lyst til at skrive tekster til web, medier, SoMe etc.
• Erfaring med Google Ads Google Analytics etc. og evne til at målrette og justere marketingaktiviteter på baggrund af datainput
• Erfaring med Microsoft Dynamics, e-mail marketing platforme (gerne Dynamics for Marketing), kundeloyalitetsmålinger (gerne Customer Voice), CMS-systemer (gerne Epi-Server) og lign. Marketingværktøjer.

Din personlighed

Du skal have lyst til at lære nyt, tage stort ejerskab for dine opgaver og trives med arbejde efter pejlemærker snarere end en færdig opskrift. Samtidig skal du være selvstændig, løsningsorienteret og have mod på en udfordring.

Vi er på udkig efter dig, der:

• Tager ejerskab og er ambitiøs 
• Forstår forskellen mellem at være selvdreven og enerådig
• Er struktureret og holder overblik over mange projekter – også når det går stærkt
• Er praktiker, og får noget fra hånden – uden at miste fokus på de strategiske og langsigtede mål
• Er udadvendt, proaktiv og serviceminded og dygtig til at skabe relationer, også på skrift – til kollegaer og kunder
• Kan udfordre vores organisation - både ved at tænke nyt og ved at kunne sige nej.

Om os

Formpipe Software A/S er del af Formpipe AB, der er noteret på børsen i Stockholm. Vi er ca. 250 medarbejdere i verden, hvoraf omkring 100 arbejder på kontoret i Ballerup. Omgangstonen er uformel, kollegaerne er søde, og der er en god balance mellem arbejde og fritid. 

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen kontakt gerne HR-manager Kerstin Skovgaard 72 20 82 07 eller via hr.dk@formpipe.com. Send os en motiveret ansøgning samt dit CV snarest muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter den rette kandidat uafhængigt af ansøgningsfristen. Send udelukkende din ansøgning via nedenstående link.

Or, know someone who would be a perfect fit? Let them know!

Copenhagen

Lautrupvang 1
2750 Ballerup Directions info.dk@formpipe.com +45 3325 6555 View page

Already working at Formpipe?

Let’s recruit together and find your next colleague.

email
@formpipe.com
Teamtailor

Applicant tracking system by Teamtailor